Sankthans 2019

Bålhygge og spisning

Brandmændene er klar – ligeledes heksen, som er lavet af Firkløver-børnene

Brian holder båltalen i år.

Bålet brænder lysteligt

Sankthansaften på engen ved den blå bro

 Det er nord for kirken på engen søndag den 23/6.

Alle er velkomne. Med venlig hilsen Bjert Beboerforening

 Kl. 18.00 er børnebålene klar til snobrødsbagning.

Vi har dejen, men medbring selv en pind.

Tag et tæppe og aftensmaden med i en kurv.

 Kl. 20.00 båltale v. Brian Andersen

Så tændes det store heksebål.

Heksen er lavet af Firkløver-børnene.

Derefter fællessang.

Øl og sodavand kan købes.

 

 

 

 

 

 

”Arbejdsdag i plantagen og på engen”

Lørdag den 11. maj 2019 kl. 9 -12

Mødested: ved FUGL.

Vi skal have tilsået et stykke af engen med blomster. Vi vil gerne invitere børnefamilier til at deltage i det.

Vi skal også have opsat vores nye grill på bålpladsen og have den indviet. Vi serverer pølser og drikkevarer.

Medbring gerne arbejdsredskaber i form af rive, kultivator, ørnenæb mm.  – og måske et tæppe.

Vh. bestyrelsen

 

Kære børnefamilier: Kom og vær med til at så en blomstereng

Det ville være rigtig dejligt, hvis børn og deres forældre ville hjælpe os med at tilså et stykke af engen med blomster. Vi har indkøbt og indsamlet frø til projektet, men I må også rigtig gerne selv medbringe frø. Vi forestiller os hen på sommeren et blomstrende hav, som vil kunne tiltrække bier og andre insekter, og som bliver vores alle-sammens ejendom – og som alle derfor må plukke af. Måske en lidt for optimistisk forestilling, men vi vil i hvert fald gerne forsøge.

Det er en vigtig sag at pleje og forkæle vores bier og insekter, som desværre er på tilbagegang. Vi synes også der en god pædagogisk tanke i at lade børnene hjælpe med arbejdet og dermed give dem lyst til at følge frøenes udvikling i løbet af sommeren. Desuden kan det blive en hyggelig formiddag. ( Se annonce andetsteds i avisen)

Bålgrill

Vi har af Landsbyforum fået forærende en grill til vores bålplads. Den skal vi have monteret og også meget gerne indviet, så vi håber på at kunne servere pølser med tilbehør op ad formiddagen.

Det er lørdag den 11. maj kl. 9 ved FUGL

PS: Hvis vejrguderne tillader det, laver vi sankthansarrangement på engen søndag den 23. juni.

Vi elsker fællessang

Halvøen synger har holdt sin anden fællessangsaften, og det var heldigt at Den Gamle Brugs havde udvidet Vinduet, for der kom godt 70 sangglade halvøboere. Vi sang denne gang forårssange fra alle landsdele og tider spændende fra Johan Skjoldborg til Anne Linnet. Arne Jeppesen og Anders Dybdal snakkede og spillede os igennem et varieret repertoire, og Anders gav desuden et par finurlige viser alene. Der var en rigtig god og hyggelig stemning – og der blev sunget til.

Den lille arrangementsgruppe holdt efterfølgende opsamlingsmøde, og vi har allerede de næste arrangementer i kalenderen. Indtil videre holder vi os til danske årstidssange:

Torsdag 19. september: Sensommersange

Torsdag den 21. november: Julesange

Der foruden bliver der et ”Halvøen synger-indslag” på Blue Bridge. Det er Søren og Helene Ernst, som står for det. Også julemarkedet får et fællessangsindslag med Anders og Arne enten lørdag eller søndag.

Halvøen synger som overskrift kunne bruges i mange andre sammenhænge, så hvis du/I har lyst til at stå for et fællessangsarrangement er arbejdsgruppen parat til at bakke op og stå bi med alt det praktiske: finde sange og trykke sanghæfter, lave aftaler, pynte op mm.  Disse praktiske grise er Stine Drue, Jette Hvidtfelt og undertegnede, så kontakt en af os, hvis du/I har en idé.  Her er et par alternative ideer:

Danmarkssange på Skamlingsbanken, Sømandssange med harmonika akkompagnement, Irske eller skotske folkesange, Kim Larsen sange, Beatlessange, Arbejdersange, Country og Western, Sange om havet ved Løverodde, Osv. Osv.                                                                                                                             

Tak for oprydning

af hundelorte og andet affald i plantagen. Vores affaldsspand er jævnligt ved af flyde over med hundeposer, dåser og madpapir. Til gengæld ligger der ikke noget og sviner rundt om i plantagen, så tak til jer alle sammen.

Når I læser dette har der også været ”REN BY” affaldsindsamling i hele landsbyen og visse steder var det rimeligt trængende: ved skolen, hallen, Rema mm. Det er dejligt, hvis alt papiret, dåserne, skodderne osv. nu er fjernet og sendt til genbrug. Også tak til jer, der deltog i det arrangement.

Blomstereng og arbejdsdag,

Det ville være så dejligt med en blomstereng ved åen, så vi har indkøbt og indsamlet blomsterfrø, som skal sås på et stykke af engen. Vi vil så på en arbejdsdag, som bliver lørdag den 11. maj. Især vil vi opfordre børnefamilier til at hjælpe os med at strø frøene ud, men mere om arrangementet i næste blad.

 

Landsbypuljen 2019

Landsbypuljen 2019,

De rare penge skal snart uddeles til de tyve landsbyer i kommunen. Der er indsendt ansøgninger for 3,5 mil. Kr., men der er kun 2 mil. at dele ud af, så desværre kan ikke alt bevilges. Men sådan plejer det selvfølgelig også at være. Landsbyerne incl. forsamlingshusene har mange ønsker, men der jo for lidt penge til at imødekomme alle planerne.

Kommende datoer

Vi har arbejdsdag i æbleplantagen lørdag den 23/2 kl. 9-12. Kom og få lidt frisk luft inden Vinterjazz. Alle er velkomne, medbring gerne redskaber i form af ørnenæb, sav, trillebør mm.

Beboerforeningen har generalforsamling mandag den 18/3 kl. 19.30. Det er i hallens mødelokale – bagerste dør mellem hallen og skolen. Vi mangler ikke bestyrelsesmedlemmer, derimod mangler vi et par suppleanter, men du kan også trygt møde op uden at ville modtage valg.

Husk også ”Halvøen synger” i næste måned. Det er torsdag den 28/3. Såvel ”Halvøen synger” i efteråret som ”Giro 413” i januar beviser til fulde, at halvøen rummer en stor skare af glade sangfugle. Vi håber I møder talstærkt op igen i Den Gamle Brugs.

Sammen med spejderne arrangerer vi en affaldsdag torsdag den 4/4 kl. 18 – 20. Det er de mindste spejderes mødedag, så der er brug for nogle arbejdsivrige voksne til at følges med børnene. Den aften erstatter Naturfredningsforeningens affaldsdag, som er søndag den 31/3.

Godt nytår 2019

Her ved årets slutning, vil vi gerne sige tak til alle jer, som enten hjælper os med praktiske ting eller støtter foreningen med jeres medlemskab. De mest synlige ting, vi har bedrevet i 2018 har været FUGL og stien på engen. Men vi har også lavet arrangementer, fx en familie-/børnedag i plantagen og deltagelse i Folkemødet. Derimod måtte vi grundet tørken aflyse sankthans.

Lige nu er der lidt stilstand: Det næste, som skal gøres er at søge midler i Landsbypuljen her i januar. I februar planlægger vi en arbejdsdag i plantagen (dato følger i næste blad) og 18. marts har vi generalforsamling.