Beboerforeningens generalforsamling

Generalforsamling 2018

Torsdag d. 22/2 kl.19.30 i skolens aula.

 

Dagsorden ifølge vedtægterne:

Se på www.bjert.dk

På valg til bestyrelsen er:

Jette Hvidtfeldt

Ane Odgaard

Jørn Ole Gubbertsen

Morten Saldern

+ to suppleanter og to revisorer(vælges hvert år).

Der serveres ost og vin.

 

Velmødt!

Venlig hilsen fra bestyrelsen.

beboerforeningen@bjert.dk

 

 

Remakrydset

Rema-krydset – en lang historie kort fortalt

Stenderupvej er blevet fartdæmpet efter mange års arbejde med problemet. Jeg har ikke hørt nogen negative kommentarer omkring udformning og funktion, så forhåbentlig en mange tilfredse med resultatet af arbejdet på stedet.

Skitser

Allerede i Beboerforeningsformandens beretning for 2003 optræder trafikdæmpning af Stenderupvej. Vi ønsker os penge til at få lavet en skitseplan. Dem får vi i 2005, og i 2006 bliver en omfattende plan forelagt af kommunens vejingeniør på Beboerforeningens generalforsamling. Planen gælder hele vejstykket fra Eegsvej til Sønderbyvej. Den bliver godt modtaget, men er desværre temmelig dyr, så den får ikke politisk opbakning. I 2008 laver Beboerforeningen en underskriftindsamling for at få gang i planen, hvilket resulterer i en ny plan, som igen forelægges på vores generalforsamling nu i 2009. Den omfatter kun selv krydset og bliver faktisk mere eller mindre skudt ned på mødet. Bestyrelsen går lidt i ”tænkeboks”, men laver en aktion omkring kommunalvalget 2009. Vi tager nemlig alle valgplakater ned i krydset, fordi de forværrer de i forvejen håbløse oversigtsforhold.

Forældre på banen

Der går nogle år, men så bliver 4.-6.klasse lukket i Sdr. Stenderup, hvilket betyder flere børn fra Agtrup-området til Bjert skole. Det rigtig gode ord her er SKOLEVEJ, det er et ord som kan oplukke kommunale pengekasser. Der kommer en ny skitse i 2015, som flere bl.a. Beboerforeningen får til høring. Den dækker også kun krydset og er mere overkommelig prismæssigt end den første skitse. Så går der igen lang tid, men pludselig er arbejdet i gang, og nu er det færdigt tilsyneladende til alles tilfredshed. Ja det er jo stadig svært at køre mod vest ud på Stenderupvej fra Engløkke, men en løsning på det problem kræver at et hus bliver lagt ned. Til gengæld er hastigheden på Stenderupvej kommet ned, og det er rigtig godt.

Hvad kan vi lære?

Nok først og fremmest at ting tager tid, men også at det er hensigtsmæssigt at trykke på de rigtige knapper (hvis man kender dem). Alle foreninger incl. halvørådet arbejder med ønsker og planer. Jeg vil bare opfordre til at holde ud og holde fast – ting lykkes. Sommetider efter 14 år, forhåbentlig ofte lidt hurtigere.

Sankthansaften ved den blå bro

Det er nord for kirken på engen fredag den 23/6.

Alle er velkomne.

Program: 

Kl. 19.00 er børnebålene klar til snobrødsbagning.

Vi har dejen, men medbring selv en pind.

 Kl. 20.00båltale v. Pernille Hejbøl Øhlenschlæger, som er ung og tilflytter i Bjert.

Så tændes det store heksebål med heksen er lavet af Firkløver-børnene.

Derefter fællessang

 Øl og sodavand kan købes.

Bi lidt i plantagen

Jeg faldt over en artikel i avisen, som handlede om bier. Artiklens budskab var, at der dør dobbelt så mange bier hver vinter, som der burde. Der er mange grunde, væsentligst er kemikalieforbruget i land- og havebrug og manglende biodiversitet/ monokulturer (nogen siger vores marker er grønne ørkner).

Vi kan imidlertid ikke undvære bierne og EU forbød i 2013 fire insektdræbende kemikalier. Så langt så godt.

Men vi kan også selv gøre noget. Vi kan plante bi-venlige planter i vores haver, fx sommerfuglebusk og lavendel. Vi kan også blive biavlere og sætte bistader op i vores haver – eller hvis man vil have dem lidt på afstand så fx i æbleplantagen. Det ville være et rigtig godt sted med æbleblomster, perikon og masser af rejnfan. Æbleplantagen er et område med stor biodiversitet. Kontakt os, hvis du er interesseret i dette.

En tredje ting man kan gøre er at give de vilde bier en bolig i et bi-hotel/insekt-hotel. Ud over bierne kan sådan et huse mariehøns, edderkopper, hvepse, bænkebidere, ørentvister og meget andet godt. Et bi-hotel kan købes og sættes op i haven, men man kan også lave det selv – søg på nettet efter insekt-hotel. Sådan nogen hoteller må vi have lavet til æbleplantagen.

Lidt tekst om æbleplantagen

Så har vi en plan

Det er tanken at æbleplantagen skal udvikle sig løbende i et samarbejde mellem kommunen og os frivillige. Planen skal altså ikke forstås som en ”nu og her”-plan, men mere som en retningsgiver. Vi mangler stadig en aftale med kommunens driftsafdeling om, hvad de konkret vil bidrage med af plejeindsats.

Plantagen fremtræder i dag som et naturpræget, grønt offentligt område, og det er de allerede eksisterende elementer, som skal videreudvikles. Det er altså ikke meningen, at plantagen skal tilbageføres til den tid, hvor der blev produceret æbler i den. Vi synes, den er fantastisk med sine mange forskellige delelementer. Lige nu bruges plantagen mest til at gå tur i, vi håber at der vil opstå hyggelige pladser, så man også får lyst til at slå sig ned i området.

Der skal laves en grussti langs åen, som skal være belyst med lamper, der tænder/slukker automatisk. Vi håber denne sti kan videreføres op ad bakken til præstegården. De andre stier i området er som nu klippede græsstier.

Festival, sankthans og legeplads

Nord for åen er der festivalpladsen og syd for åen en slags legeplads i åens lune sydhulning. Det er meningen, at der skal ryddes op i bevoksningen langs åen. Måske skal der være hytter mm og trædesten til overgang af åen – eller fiskeplads måske. Dette område skal hænge sammen med området nord for åen med de gamle Lobo- og Ingrid Marie-træer. Vi kalder dem skulpturtræer, da deres væsentligste funktion er at være skulpturer – de er ved at gå ud, og det får de så lov til. Længere mod nord er der de store æbletræer Fillipa og Vardeæbler. Omkring dem klippes græsset i cirkler.

Stribet æblehave

Ud mod kirkestien står træerne i striber og græsset skal klippes på samme måde i korte og lange baner. For enden af rækkerne kan der være opholdspladser, hvorfra der er udsigt gennem æblegrenene til kirken – meget malerisk.

Gran og eng

Granplantagen er egentlig et fremmedelement i området, og planen er ad åre at erstatte granerne med hasselbuske i et labyrintisk mønster. Den del af planen er ikke lige rundt om hjørnet. Øst og nord for granerne er der nu en del krat af slåen og brombær, som i princippet skal bevares af hensyn til fuglene, dog således at i hvert fald nogle af pigeontræerne i området graves frem.

Længst mod øst er der nu en flot blomstereng fyldt med perikon og rejnfang. Den er nødt til at blive slået med mellemrum for ikke at springe i busk, men ellers skal den bevares.